Vores holdning til kaffe

KÆRE KAFFEELSKER

De fleste danskere har et forhold til kaffe. Men det, der traditionelt ikke hører med til forholdet, er kaffens friskhed.
Frisk kaffe er for mange en pose formalet kaffe man vælger fra hylden i supermarkedet. Så længe posen er købt før sidste salgsdato er kaffen frisk i de flestes bevidsthed.
Kaffe fra supermarkedet er typisk mærket med en sidste salgsdag der er to år fra kværning og pakning. Kan kaffe virkelig holde sig så længe? Både ja og nej. Den bliver ikke sundhedsfarlig og udvikler farlige bakterier. Men frisk? Det er den ikke.

Hvor frisk er din kaffe?
Hvad er i grunden frisk? Sammenligner man eksempelvis brød på friskhed er der, med få undtagelser, store forskelle. Lad os tage thebirkes (Københavnerbirkes i Jylland). Der er ikke noget bedre end et thebirkes der lige er kommet ud af ovnen. Er det bare få timer gammelt er det knapt så interessant og er det daggammelt er det aldeles uinteressant.

Man kan sige at den friskeste smag er der hvor de ønskede smagsstoffer træder kraftigst frem.
Man kan også sige, at jo tættere på fremstilling, jo mere smag.
Sådan er det med kaffe.

Så kommer chokket....
Det kommer måske lidt som et chok for de fleste, at kaffe som hele bønner kun kan holde sig frisk få dage efter at den er ristet- og det er i hele bønner. Kværnes kaffen, forringes smagen yderligere. Studier viser at kaffe opbevaret som hele bønner mister 40% af smagen i løbet af 10 dage!!.
De færreste danskere har smagt frisk kaffe. Endnu færre nu end for bare 25 år siden hvor langt flere lokale risterier sørgede for friske leverencer til detailhandelen. I dag er der bare en håndfuld store risterier tilbage med centraldistribution og lang transporttid.

Valget står ofte mellem ældre, gammel og rigtig gammel kaffe.
Jeg kan godt forstå den danske forbruger. Ligemeget hvor stort udvalget er i supermarkedet står valget mellem gammel, gammel og forældet kaffe. Det er da klart at man ikke kan smage forskel. Man vælger derfor den billigste. Det smager jo alt sammen ens (lige gammelt) så vi kommer lige lidt mælk og sukker i for at tage den grimme smag.....

Gammel Speciality Coffee på restaurant.
Det samme gør sig gældende når man snakker Speciality Coffee (kaffe af usædvanlig høj smagskvalitet). Gæster man en restaurant og bestiller "verdens dyreste kaffe", Jamaican Blue Mountain, bliver den desværre oftest tilberedt af måned-gammel kværnet kaffe. Der er ingen smag tilbage og, som kunde får man en oplevelse der minder om al andet gammel kaffe - Man har bare betalt kassen for den! Så er der ikke langt til at se Speciality Coffee som et fænomen der tangerer rent snopperi. Jeg forstår det så udmærket.

Selv i pressen tages der ikke stilling til friskhed.
Der var en ellers udmærket artikel om kaffe i jyllandsposten d. 13 november 2001 hvor en række prominente gastronomer skulle bedømme forskellige kaffemærker.
Der blev kåret en vinder og en absolut taber. Vinderen var en kaffe af daglidags typen og den ifølge artiklen den absolutte taber var en såkaldt Speciality Coffee fra Hawaii. Så langt så godt. At kåre en vinder og taber kan være et krydderi på vores ellers så almindelige dagligsmag og er som sådan helt i orden.
Men for søren da....

Speciality Coffee fra Hawaii er kaffe i verdensklasse. Men der var slet ikke taget stilling til kaffens friskhed!!
Illustererer vi samme måde at teste på indenfor vin kunne det måske se således ud:
På en vinsmagning skal 3 vine skal vurderes: Den ene, en Château Mouton Rothschild 1986, har været åbnet 2 måneder og en anden har stået åben 1 måned. En tredje vin, en vin i en papkarton fra supermarkedet, fyldes direkte i glasset til vurderingen. Testpanelet kårer papvinen som vinder og den dyre Château Mouton Rothschild som absolut taber!!.

Men der er håb forude.
Kaffe smager godt. Speciality Coffee smager af mere. Det skal bare være frisk!

Lad os opfordre industrien til at give os en ristedato. Så vil det være let at vælge den friskeste forpakning.

Den bedste kaffe er den, du rister selv!
Lad os som forbrugere samle os om at få så friske råvarer, heriblandt kaffe, som overhovedet muligt.